Av Therese Foldvik. Gjennom arbeidet med det fysiske kildematerialet, er det også naturlig å komme tettere innpå menneskene bak. En ting er å se arkivskuffer fulle av oppskrifter, brev og andre innslag av tekst eller bilder som samlere har bidratt med. En annen er å faktisk forstå hvor mye jobb som krevdes og hvordan det påvirket livet til de som stod bak. Moltke Moe var en av de som havnet i tidsklemma på sent 1800-tall og tidlig 1900-tall. Medfødt […]
Av Mari Ringnes Gløtberget. I folketroen opptrer det vesener som alle har ulike egenskaper og funksjoner. Noen av disse kalles hjelpeånder – og en av dem er dragedokka. Dragedokkas virke «Dragedokka var eit vette som sume hadde. Var det noko dei ynskte seg, kunde dei berre segja at ho skulde koma med det, so drog ho det til rettes. Var ein rik og hadde lukka med seg, so sa dei han hadde dragedokka» (NFS Leiro 5, s. 35) Dragedokka, […]
Av Hans-Jakob Ågotnes og Line Grønstad Digitalisering og tilgjengeleggjering av innhaldet i tradisjonsarkiva i SAMLA forsterkar (potensielt) ein del forskingsetiske problemstillingar, på same tid som det styrkar relevansen til materialet ved å legge til rette for meir omfattande bruk. Eit sentralt spørsmål er kva kriteria som bør vera oppfylte for å offentleggjera materiale som inneheld personopplysningar. I SAMLA sin etikkmanual gjer vi greie for korleis SAMLA handterer ulike forskingsetiske problemstillinger. Dette blogginnlegget tar utgangspunkt i delar av manualen. Dei […]